Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser — Roccos Vinduespudsning

Virksomhedsoplysninger

Roccos Vinduespudsning

Bjælkevangen 10

2690 Karlslunde

Danmark

CVR: 46195337

Telefon: +45 30969933

E-mail: roccosvp@gmail.com

1. Generelt

Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler mellem kunden og Roccos Vinduespudsning vedrørende udførelse af vinduespudsning og relaterede ydelser. Ved bestilling af service accepterer kunden disse betingelser.

2. Aftaleindgåelse og kontakt

Ved bestilling af service hos Roccos Vinduespudsning, enten via telefon, e-mail, kontaktformular eller ved personlig/mundtlig aftale på adressen, anses en bindende aftale for indgået, når kunden muntligt eller skriftligt har accepteret det givne tilbud.

Når tilbuddet er accepteret, fremsender Roccos Vinduespudsning en skriftlig bekræftelse pr. e-mail eller SMS, som indeholder tidspunkt, uge og de aftalte ydelser. Denne bekræftelse fungerer som dokumentation for aftalen og betragtes som bindende for begge parter.

Ved abonnementsaftaler fortsætter pudsningen herefter løbende i henhold til handelsbetingelserne.

3. Abonnement og binding

Ved opstart af et abonnement hos Roccos Vinduespudsning forpligter kunden sig til minimum tre (3) vinduespudsninger med det valgte interval (f.eks. hver 4., eller 8. uge).

Der faktureres for tre pudsninger, uanset om kunden ønsker at opsige aftalen før disse er udført. Opsigelse kan først træde i kraft efter tredje udførte pudsning.

Efter de tre første pudsninger overgår aftalen til en løbende abonnementsaftale uden binding, hvor opsigelse kan ske skriftligt med minimum 48 timers varsel før næste planlagte pudsning.

4. Servicefradrag

Som privatkunde kan du gøre brug af servicefradraget ved køb af vinduespudsning. Fradraget udgør typisk omkring 26%, men afhænger af gældende regler og skal indberettes af kunden selv via Skat.dk.

For at være berettiget til fradraget skal betalingen ske elektronisk, og fakturaen skal gemmes som dokumentation.


Læs mere på Skats hjemmeside: Servicefradrag – Skat.dk

5. Aflysning, udeblivelse og adgang

Aflysning eller ændring af aftalt service skal ske senest 48 timer før planlagt pudsning og meddeles skriftligt via e-mail til roccosvp@gmail.com.

Ved aflysning eller ændring mindre end 48 timer før den planlagte pudsning forbeholder Roccos Vinduespudsning sig retten til at opkræve et gebyr på 50% af opgavens pris ekskl. moms.

Hvis vi møder op til aftalen, men ikke kan udføre arbejdet pga. manglende adgang (fx låst port, hund, lukket bygning eller anden forhindring), faktureres det fulde beløb for den aftalte ydelse.

Ved sygdom, særligt dårligt vejr eller andre uforudsete hændelser, hvor det er uforsvarligt eller umuligt at udføre arbejdet, flyttes aftalen til første mulige tidspunkt uden ekstra omkostning for kunden.

6. Inden vinduespudsningen

Kunden skal sikre fri adgang til vinduer og fjerne løse genstande i vindueskarme, større møbler, krukker mv., så arbejdet kan udføres sikkert og effektivt.


Hvis kunden er gangbesværet, handicappet eller sengeliggende, hjælper vi gerne mod forudgående aftale, men dette skal oplyses ved bestilling, da der afsættes længere tid.

Det er kundens ansvar, at vinduer og døre kan åbnes og lukkes, og at karme og radiatorer er i rimelig stand. Roccos Vinduespudsning fraskriver sig ansvar for skader, der skyldes dårlig stand eller manglende vedligeholdelse.

7. Betaling

Der fremsendes faktura via e-mail efter udført service. Betalingsfrist er 8 dage fra fakturadato.

Ved manglende betaling udsendes rykkere som følger:


• 1. rykker: Gebyr på 100 kr. + rente iht. renteloven.


• 2. rykker: Yderligere gebyr på 100 kr. + rente.


• 3. rykker: Yderligere gebyr på 100 kr. + rente.

Ved fortsat manglende betaling forbeholder Roccos Vinduespudsning sig ret til at overdrage sagen til inkasso og/eller suspendere fremtidige ydelser.

8. Reklamation

Eventuelle fejl eller mangler ved udført arbejde skal meddeles skriftligt inden for 24 timer efter udførelsen på e-mail: roccosvp@gmail.com.


Ved berettigede reklamationer udbedrer Roccos Vinduespudsning fejlen hurtigst muligt uden beregning.

9. Ansvar og erstatning

Roccos Vinduespudsning behandler kundens ejendom med omhu.


Roccos Vinduespudsning påtager sig dog ikke ansvar for:


• Skader på i forvejen defekte eller dårligt vedligeholdte vinduer, rammer eller fuger.


• Indirekte tab, driftstab eller følgeskader.


• Ridser eller skader som skyldes tidligere slitage og først bliver synlige efter rensning.

Eventuelle krav om erstatning skal fremsættes skriftligt og dokumenteres med fotos inden for rimelig tid efter udførelsen.

10. Force majeure

Roccos Vinduespudsning er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket levering som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol, herunder bl.a. ekstremt vejr, sygdom, strejke, ulykker eller transportsvigt. Ydelser udføres snarest muligt, når forholdene tillader det.

11. Persondatapolitik

Når du som kunde afgiver oplysninger til Roccos Vinduespudsning (fx navn, adresse, telefonnummer og e-mail), behandles disse oplysninger udelukkende med det formål at kunne levere den aftalte service og administrere kundeforholdet.

Oplysningerne opbevares sikkert og deles kun med samarbejdspartnere, der er nødvendige for at udføre arbejdet (fx fakturerings- eller planlægningssystemer).

Vi overholder gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Du har til enhver tid ret til indsigt i, berigtigelse eller sletning af dine oplysninger ved henvendelse på: roccosvp@gmail.com.

Dine oplysninger slettes, når de ikke længere er nødvendige for formålet, eller når lovpligtig opbevaringspligt udløber.

12. Forbehold for fejl og ændringer

Der tages forbehold for eventuelle tastefejl, prisændringer, og trykfejl på hjemmesiden eller i andet materiale fra Roccos Vinduespudsning.


Roccos Vinduespudsning forbeholder sig desuden retten til at ændre handelsbetingelserne uden forudgående varsel.


13. Kontaktoplysninger

Roccos vinduespudsning

v/ Melvis

CVR: 46195337

E-mail: roccosvp@gmail.com

Telefon: +45 30969933

Website: www.roccosvinduespudsning.dk

14. Accept

Ved bestilling af service eller tegning af abonnement hos Roccos vinduespudsning accepterer kunden disse handelsbetingelser i deres helhed.